Den danske klassiske vinder, Howlingatthemoon blev i november solgt til USA, hvor den trænes af Pat Lachance, og han er nu ved at have den 6-årge vallak klar til start.
Pat Lachance, der er søn af legendariske Mike Lachance, er træner og starter primært på Yonkers Raceway.
Fredag havde han for første gang Howlingatthemoon ude i en qualifier på Yonkers, og Cantab Hall-sønnen er nu klar til at starte efter den præsterede 1.13.7a/1609 m på en andenplads edfter Atta Girl Dani (Dover Dan), der en overgang var seks længder foran Hownlingatthemoon med 400 meter tilbage.
Ved målpassage var afstanden 1,25 længde.
Howlingatthemoon, der i USA ejes af Pat Lachance og Monmouth Bay Racing, er opdrættet af Peter Rudbeck i Skive, og i hans træning vandt Howlingatthemoon både Dansk Opdrætningsløb og Dansk Trav Kriterium.
Pat Lachance både træner og køre løb. Han vandt i fjor 89 sejre som kusk og fik 86 sejre og 1.9 millioner dollars kært ind til stalden. Pat Lachance træner på Winners Trainings Center i New Jersey, hvor også bl.a. Per Engblom træner.