TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hov, den var udgået!

af | Nyheder

Selv om Quality Fighter var blevet slettet om eftermiddagen, var den fortsat med i totalisatorspillet i V65-6 spillet, 8. løb på Skive Trav. Og så var der mange favoritter i Skive, hvis man skal tro de evt. vinderodds i løbene!

Noget var gået galt i Skive i lørdags!

Efter præsentationen til 8. løb, der samtidig var 6. afdeling i V65-spillet  – programsat til at starte klokken 21.15 – efterlyste banens dommerkomite over højtaleranlægger Quality Fighter med Jan Dahlgaard for at få denne på banen.

Quality Fighter var imidlertid slettet fra start i løbet til banens kontor klokken 17.15!

-Jeg sad hjemme og fulgte løbene fra Skive og undrede mig over, at der var spil på Quality Fighter, som om den ikke var slettet, fortæller Jan Dahlgaard til travservice.

-Jeg ringede til Skive Travs kontor og fik bekræftet, at jeg havde slettet den klokken 17.15 og at den var slettet i Sportsystemet klokken 17.17, så hvordan det så kunne gå til at den ikke var slettet i totalisatoren ved jeg ikke, siger Jan Dahlgaard.

Da Skive Travs daglige leder, Steen B. Nielsen har ferie og ikke var til løb i lørdags, har vi kontaktet banens formand, Hans Ulrik Kristensen, der ikke kendte til episoden.

-Jeg hørte, at man efterlyste Quality Fighter efter præsentationen, men lagde ikke mere i det, siger Hans Ulrik Kristensen.

Kristensen har siden undersøgt sagen nærmere med Skive Travs kontor.

-Det er korrekt, at Jan Dahlgaard slettede Quality Fighter klokken 17.15, og efterfølgende blev den slettet i Sportsystemet ligesom der blev sendt en mail om sletningen til ATG klokken 17.17. Hvor det så er gået galt ved jeg ikke, fortæller Hans Ulrik Kristensen.

-Hvis der er sendt en mail til ATG, der hoster spillet, må der være gået noget galt undervejs, og det vil vi nu undersøge, siger Henrik Friis fra Derby25.

Men sagen med Quality Fighter var ikke det eneste, der gik galt i forbindelse med løbsdagen i lørdags på Skive Trav.

Generelt blev alle eventuelle vinderodds indtastet forkert på banens kontor til Sportsystemet, men efter travservice har gjort opmærksom på fejlen er det nu rettet.

Et grelt eksempel  er 3. løb, hvor vinderen gav 14,86, men hvor højeste evt. odds på konkurrenterne var 30:10!!

Se dette link til et screenshot vi tog inden evt. odds blev rettet – klik her