TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hotte derbykandidater sæsondebuterer i Aalborg

af | Nyheder

Mandagens løb på Racing Arena Aalborg byder på et topløb, hvor bl.a. Go On Gardenia og Golden CN mødes med norske Thai Brooklyn.

Go On Gardenia med Knud Mønster. Foto Flemming Andersen

Det er ikke til hvert ordinært løbsprogram på denne årstid, der kommer årgangsheste til start, men det er tilfældet i 4. løb i dag på Racing Arena Aalborg.

Såvel Go on Gardenia som Golden CN hører til blandt favoritterne til Dansk Hoppe Derby, mens Thai Brooklyn er favorit til den norske pendant.

Go on Gardenia (Great Challenger) sluttede sæsonen 2021 med sejr til Dansk Avlsløb, men havde forinden vundet Grand Circle 3 års Hoppe Championat og var nummer to i Dansk Hoppe Kriterium.

Golden CN Foto Burt Seeger

Golden CN (Wishing Stone) får her sin første start for Bent Svendsen efter hun er handlet til hans stald.

Golden CNs hidtil største præstationer var som 2-åring, hvor hun vandt såvel Jydsk 2-årings Grand Prix som Dansk Opdrætningsløb.

I fjor nåede hun ikke at vinde løb i 12 starter, men var fire gange nummer to.

Thai Brooklyn. Foto Flemming Andersen

Norske Thai Brooklyn (Broadway Hall), der trænes af Bo Westergaard og køres Nicklas Korfitsen, er feltets mest vindende og oftest sejrende.

13 sejre i 16 starter og en indtjening på 1.123.817 kroner – eller mere end Go On Gardenia og Golden CN har tjent tilsammen, fortæller sit tydelig sprog om en tophest.

Der er i alt otte løb på programmet – baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her

Rene Kjær har for Derby25 studeret programmet og har fundet en sikker vinder – og det er ikke i 4 års Hoppeløbet – klik her