10 ud af de 15 startmeldte heste i søndagens Prix de Cornulier er hopper.

Det svage køn dominerer i den grad startlisten til verdens største montéløb, Prix de Cornulier om en samlet præmiesum på 700.000 Euro.
10 ud af de 15 heste, der er startmeldte er hopper – heriblandt sidste års vinder Bahia Quesnot, hvos træner Junior Guelpa, der ikke ser sin hoppe med nogen som helst vinderchance, og har forsynet den med en af de meget sjældne røde smileys ved startmelding.

I de senere år har det været hopperne, der har domineret Prix de Cornulier – siden 2009 har der været 7 hoppe-vindere.
Selv på trods af den massive overvægt af hopper i søndagens startfelt ser det ikke ud til at vinderen skal findes i den gruppe.
Favorit bliver Thierry Duvaldestins Flamme du Goutier (Ready Cash) med Antoine Wiels – en hingst, der må betegnes som en montéspecialist, selv om den blot har startet fem gange i monté i karrieren.
Her har den til gengæld vundet tre sejre og to andenpladser og det har ikke været i små løb.
Placeringerne er kommet i Gruppe 1-løb – Flamme du Goutier har vundet Prix de Normandie, Prix de Centaures og Prix de d’Ile de France og andenpladser i Prix du Cornulier og Prix des Elites.
Blot to udenlandske heste tager kampen om mod den franske armada.
Det svenske Unique Juni, der trænes af Jörgen Westholm og italienske Zarenne Fas, der trænes af Jerry Riordan.
Startlisten ser således ud:
2700 meter volte – 700.000 Euro – 315.000 Euro til vinderen
- Hirondelle du Rib (FR) – Jean Loic Claude Dersoir – Joël Hallais
- Fantaisie (FR) Yoann – Lebourgeois – Nicolas Bridault
- Florida Sport (FR) David Thomain – Charles Antoine Mary
- Granvillaise Bleue (FR) – Camille Levesque – Pierre Levesque
- Et Voila de Muze (FR) – Anthony Barrier – Sébastien Guarato
- Freeman de Houelle (FR) – Eric Raffin – Franck Leblanc
- Unique Juni (SE) – Mathilde Herleiksplass – Jörgen Westholm
- Gladys des Plaines (FR) – Matthieu Mottier – Gilles Curens
- Flamme du Goutier (FR) – Antoine Wiels – Thierry Duvaldestin
- Zarenne Fas (IT) – Guillaume Martin – Jerry Riordan
- Bilooka du Boscail (FR) Nathalie Henry – Yves Hurel
- Etoile de Bruyere (FR) – Adrien Lamy – Charles Dreux
- Feeling Cash (FR) – Francois Lagadeuc – Philippe Allaire
- Bahia Quesnot (FR) – Matthieu Abrivard – Junior Guelpa
- Bilibili (FR) – Alexandre Abrivard – Laurent Claude Abrivard