TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hoppeføl hos Stutteri Wynn

af | Nyheder

På Stutteri Wynn ved Ansager har den tyskfødte hoppe, Princess Corner født hoppeføl efter Father Patrick.

Hoppeføl efter Father Patrick – Princess Corner

Princess Corner er født i 2015 og er efter Sam Bourbon – Indira Corner.

Princess Corner vandt 10 løb i 31 starter, satte rekord 1.12.7 og tjente 41.628 Euro.

Hendes moder, Indira Corner er datter af amerikanske Class Bass, og hun er søster til Foreign Waters, der bl.a. er mor til Toss Out, der har været en af Italiens førende avlshingste.

Fra hoppelinjen kommer også Chipmate, der 25 år gammel, nu nyder sit otium på Stutteri Hancock.

Det er andet føl Princess Corner nu har fået – hendes første, Henry Wynn er efter Calgary Games og er anmeldt til Elitauktionen.

Næste hingst til Princess Corner bliver Maharajah.