TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hoppe Derbyvinder vandt sæsondebut

af | 30. mar 2016 | Nyheder

Sidste års vinder af Dansk Hoppe Derby, Ultimate Wine sæsondebuterede tirsdag aften på Jägersro og vandt med Peter Ingves i sulkyen.

Det var en sæsondebut med mersmag som Hoppe Derbyvinderen Ultima Wine (Chocolatier) med Peter Ingves i slutningen leverede tirsdag aften på Jägersro.

Ultimate Win fanger Rondine d'Amour på mplstregen

Ultimate Win fanger Rondine d’Amour på mplstregen

Parret var hurtig efter startvognen og fik spids, men måtte overlade føringen til Baltic Stables Global Ride med Christoffer Eriksson.

Og så sad Utimate Wine i vinderhullet.

I et tæt pakket felt så det imidlertid ikke alt for lyst ud for parret, da feltet gik ind i opløbet.

Men  det løste sig, da Rondine d’Amore med Johan Untersteiner, der lå udvendigt på Global Ride, gik frem, mens Global Ride faldt tilbage. Samtidig brød Rondine d’Amore ud i abnen, og så var vejen banet for Ultimate Wine, der speedede stærkt frem indvendigt for Rondine d’Amore og akkurat nåede målstregen først.

De fik begge noteret fine 1.13.8a/2140 m.

Ultimate Wine, der trænes af Peter Untersteiner, fik 30.000 SEK i præmie.

For Johan Untersteiner fik løbet det efterspil, at han fik 1.500 SEK i bøde samt en udelukkelse på tre dage for ikke at holde bane i opløbet til fordel for konkurrent.