TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hoppe Derby-deltagere kan få oprejsning

af | Nyheder

Falsters to deltagere i Dansk Hoppe Derby, Ginetta og Getafe kan vende tilbage på vinderpladsen, når de i eftermiddag starter på hjemmebanen.

Ginetta med Rene Kjær ved sejren i Hoppe Derbyprøven , Foto Burt Seeger

Ginetta (Wishing Stone) med sin ejer Jan Kramer vandt en Hoppe Derby-prøve med Rene Kjær i sulkyen, men sluttede på en 8. plads i finalen.

I torsdagens 2. løb kan hun vende tilbage til vinderpladsen, hvis hun er i lige så fin form som ved sejren i Hoppe-prøven for en måned siden.

Getafe (SJ’s Caviar) med Tobias Jonassen var nummer to til Ginetta og fik et hårdt løb i Hoppe Derbyet, men klarede dog en sjetteplads hjem.

Getafe starter i 4. løb med topchance.

Getafe er en af de heste, der er helt fremme i kampen om titlen Årets Hest på Falster med 4 sejre.

Det samme har Staro Next Move og Hattrick Didamgård.

Hattrick Didamgård, der trænes af Magnus Ladegaard og køres af Rene Kjær, er til start i 3. løb, hvor den har 20 meter tillæg til Hannibal Ice (Great Challenger) med Henrik Thomsen.

Hannibal Ice vandt en fin sejr i sin debut på Fyn, og går den op til den præstation får Hattrick Didamgård svært ved at give dem 20 meter forud.

Der er otte løb på programmet, der indledes klokken 17.00

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her