TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Honey Mearas ordnede drengene

af | Nyheder

Efter sejre i EM for hopper samt i Svensk Mästerskap for Hopper blev Daniel Redén-trænede Honey Mearas lørdag eftermiddag matches mod drengene i C L Müllers Memorial og vandt!

Honey Mearas med Ôrjan Kihlström vinder Müllers Memorial. Foto Kanal 75.

Daniel Redén har en ny international stjerne på gang i den 5-årige hoppe Honey Mearas (Readly Express)

Hidtil har han matchet hende i hoppeløb, og det har bl.a. givet sejre i Stochampionat, Derbystoet, EM for hopper og SM for Hopper – og alene den meritliste aftvinger respekt.

Lørdag eftermiddag vandt Honey Mearas med Ôrjan Kihlström Sveriges ældste løb for hurtigtravere. C L Müllers Memorial – i øvrigt opkaldt efter den danske bygmester, der grundlagde Jägersro!

Hårde spor fra start anfægtede ikke Honey Mearas, der kunne vinde i 1.13.0a/2640 m og dermed lægge 400.000 SEK til sin grundpræmiesum, der nu er på 8.7 millioner SEK.

Emoji med Flemming Jensen kom til at sidde fast i et tæt pakket felt i opløbet og sluttede som nummer 7 i 1.13.3.

Honey Mearas har en forgyldt afstamning – hendes fader Readly Express, har etableret sig i hingstetoppen, mens moderen Khao Manee, har født tre millionærer – ja, ikke blot heste, der lige har sneget sig over milliongrænsen, men heste-. ja, hopper som Darling Mearas (Cantab Hall) 7.3 mio. og Milady Grace (Ready Cash (3.5 mio. SEK.