TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Holly Go Lightly solgt til fransk storhesteejer

af | Nyheder

Holly Go Lightly, der skulle have været fremstillet på Aalborgauktionen, blev søndag aften solgt på en hurtigt arrangeret internetauktion på Facebook.

Holly Go Lightly. Foto privat

Holly Go Lightly, der tilhører sidste årgang efter Västerbo Prestige (der er to afkom), skulle have været et wild card på Opdrætterforeningens Aalborgauktion i lørdags.

Den blev – som det turde være bekendt – aflyst og udskudt til senere afholdelse.

Jens Glud Hansen, Panamera Racing, der er ejer og opdrætter af Holly Go Lightly tog imidlertid en hurtig beslutning.

Han oprettede en lukket facebookgruppe og inviterede potentielle købere til at byde på Holly Go Lightly.

Der blev budt lystigt og auktionen sluttede med et bud på 250.000 kroner fra den store franske hesteejer, Hunter Valley.

Ejeren af Hunter Valley, Matthieu Millet er ikke helt ukendt med afkom efter Västerbo Prestige.

Millet ejer det store træningscenter, Hunter Valley i Normandiet, Tomas Malmqvist holder til og han har jo haft Västerbo Prestige-afkom som Aron the Baron og har fortsat Empire i sin varetægt.

Moderen til Holly Go Lightly er den italienske hoppe Udessa Degli Dei (Varenne) med rekord 1.10.9 og en indtjening på 304.750 SEK.

Hun kommer ud af samme moderlinje som bl.a. den internationale tophest, Lisa America 1.10.1 – 13 mio SEK.