Dagens mest suveræne sejr på Mariendorf-banen i Berlin søndag eftermiddag signerede Michael Larsen bag den 3-årige Lille Alfred.
Hoch, Hoch überlegen udbrød løbsreferenten på Mariendorf-banen i Berlin, da Lille Alfred (Conway Hall) med Michael Larsen var på vej over målstregen som vinder – 10 længder foran nummer to.
På en halvtung bane, var den 3-årige Lille Alfred i en klasse for sig, og den sejrede i 1.17.0a/1900 m – spillet ned til 12:10.
Det var anden sejr i træk til Lille Alfred som Michael Larsen også træner.