TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Historien taler også mod Get a Wish

af | Nyheder

Akkurat som Hoppe Derbyvinderen Golden CN havde det i fredags, så taler historien mod sejr til Derbyvinderen Get a Wish i eftermiddagens Grand Circle 4 års Championat på Racing Arena Aalborg.

Siden 1984 er Grand Circle 4 års Championatet blevet afviklet og gennem årene er det kun blevet vundet af 9 heste, der også var eller blev Derbyvindere.

I en periode kørtes løbet nemlig i juli måned – altså før Dansk Trav Derby, men siden 2007 har det fast været afviklet efter Derbyet – og som afslutning på derbyhestenes storløb herhjemme.

I fjor vandtes Grand Circle 4 års Championatet af Festival of Speed med Steen Juul, og der er et lighedspunkt mellem den ekvipage og Get a Wish med Bo Westergaard.

De vandt begge Dansk Trav Derby, og de svigtede begge i Aalborg Store Pris!

Nu er det så op til Get a Wish at gøre som Festival of Speed – nemlig af vinde Grand Circle Championatet!

Men som nævnt har Derbyvindere haft det svært i Grand Circle Championatet.

I dette århundrede er det faktisk kun tre Derbyvindere, der har vundet begge storløb – Repay Merci med Knud Mønster i 2012, Winston Sisa med Jan Dahlgaard i 2015 og Festival of Speed med Steen Juul i 2021.

12 heste kommer til start i eftermiddag i Aalborg – distancen er 2140 meter auto og førstepræmien er på 200.000 kroner.

På Derby25 har Rene Kjær funderet over chancerne i løbet – klik her

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her