TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hingstføl efter Explosive Lady

af | 14. apr 2023 | Nyheder

Hos Bjarne Danielsen i Stoholm har Explosive Lady født sit første føl.

Hingstføl efter Enterprise – Explosive Lady

Explosive Lady (Classic Photo) satte rekord 1.13.2 og tjente 150.320 kroner – hun kommer ud af en hoppeligne, der går tilbage til Signe – mor til bl.a. Copenhagen Cup-vinderen Hairos.

Den 7. april nedkom Explosive Lady med et hingstføl efter Enterprise – en Chapter Seven-søn, der er opstaldet i Ohio, hvor den i 2022 bedækkede 122 hopper.

Dens første årgang er fra 2020 og her har hoppen Mission Valley med 1.12.5 og 70.752 dollars hidtil været bedst.

I Ohio koster Enterprise 4.500 dollars – på vore breddegrader udbydes han af Opdrætterforeningen for 1.000 DKK + 3.500 Euro.

Næste partner til Explosive Lady er allerede bestemt, og det bliver også en Chapter Seven-søn, Helpisontheway, som Opdrætterforeningen også udbyder.