TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hingstedag og toptrav

af | Nyheder

 Pressemeddelelse fra NKI Racing Arena

Hingstefremstilling og auktion lørdag d. 4. april kl. 16.30NKI-logo

NKI Racing Arena Aalborg afvikler for fjerde år i træk hingstedag og auktion i samarbejde med de forskellige hingsteholdere.

Eventen afholdes før løbene kl. 16.30 på årets første storløbsdag i Danmark, hvor bl.a. finalerne i Ekstra Bladets Travligaer og Aalborg Spring Classic finder sted.

På baggrund af det flotte rammeprogram med 1. løbs start kl. 17.35 med nogle af Danmarks bedste heste og kuske i felterne forventer vi et pænt rykind af publikum og aktive indenfor de forskellige segmenter, bl.a. opdrætterne.

Hvad giver så mere mening end, at hingsteholderne profilerer deres avlshingste på denne dag, hvor mange af deres potentielle kunder er til stede, og endvidere er primo april helt optimal, da det fra dette tidspunkt og frem er højsæson på avlssiden.

I forbindelse med de deltagende hingste bliver fremvist, afholdes der også en auktion over en bedækning/levende føl, så kom frisk og gør en god handel og se de flotte hingste. Avlseksperten Vagn Honum præsenterer hingstene, og styrer auktionen.

Følgende hingste deltager:

  • O`Grady v/Mona Zaremba
  • Pearsall Hanover v/Opdrætterforeningen
  • Rydens Ulano v/Henrik Pedersen
  • Trophy Catch v/Stutteri Spring/Stald TÃ¥rs
  • Navy Seal v/Buffalo Racing Stable
  • Neo Holmsminde v/Leif Olsen
  • Ens Snapshot v/Gunner Christiansen
  • Wishing Stone v/Knud Erik Ravn

Summa sumarrum ser tidsplanen således ud for påskelørdag d. 4. april i Aalborg:

Kl. 10.00 åbner Cafè Pitstop

Kl. 16.00 afvikles 1. prøveløb

Kl. 16.30 begynder hingstefremstilling og auktion

Kl. 17.00 og en time frem er der dobbelt op på fadøl i Cafè Pitstop og i cafeteria i stueetagen

Kl. 17.35 afvikles 1. løb

Kl. 20.05 afvikles Ekstra Bladets liga 1/ Aalborg Spring Classic

Kl. 21.14 afvikles 12 og sidste løb

Vi har en målsætning om, at vi denne dag slår ny omsætningsrekord i NKI Racing Arenas historie på en løbsdag. Rekorden er kr. 3.155.632 og er sat d. 22. februar 2014.

Baggrunden for denne optimisme er, at der er nordisk spil hvor Sverige og Norge spiller med, og endvidere forventer vi som sagt rigtig flotte felter denne påskelørdag med topsport i højsædet.