TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hingste-share – en lotteriseddel

af | Nyheder

I går blev der solgt mange shares i amerikanske avlshingste på Harrisburg-auktionen, og det er faktisk en lotteriseddel der her handles.

Akkurat som den køber, der tidligere på ugen investerede i en åring på auktionen i Harrisburg, så deltager køberen af en hingste-share i et lotteri.

Køberen af en åring kan ramme jackpot, hvis hans hest udvikler sig til en stjerne, mens køberen af en hingste-share kan få udbytte, hvis den hingst han nu har valgt at købe en share i, kan bruges i avlen i mange år fremover.

Southwind Frank . arkivfoto

En af de hingste, der blev solgt share i torsdag var Southwind Frank – en Muscle Hill-søn, der satte verdensrekord som 2-åring, hvor den var klart bedst i årgangen, men som ikke helt formåede at følge op som 3-åring.

I fjor blev der handlet shares i Southwind Frank for 25.000 dollars stykket, men i går solgtes en share for blot 10.000 dollars.

Southwind Franks ældste årgang er åringer, så han kan ikke dømmes ude på afkommenes præstationer i løb, men til gengæld er der et andet problem med Southwind Frank, og det er hans fertilitet – evnen til at få hopper i fol.

I oktober modtog alle shares-ejere i Southwind Frank brev om, at hingstens sæd har været så dårlig, at det ikke har været mulig at producere sæd til nedfrysning.

I bedækningsæsonen 2020 ville der derfor kun være 55 shares, der ville kunne benytte deres ret til at få tilført en hoppe til Southwind Frank.

Så kun færre end halvdelen af shares-ejere vil kunne få en hoppe til Southwind Frank i 2020.

Og på den baggrund skal den lave pris på den share i Southwind Frank, der solgtes torsdag for 10.000 dollars, ses.

Interessant nok har Hambletonian-vinderen i samme årgang som Southwind Frank, Marion Marauder også problemer med sin sæd.

Ja, man måtte opgive en syndikeringen af Marion Marauder som avlshingst, og i stedet starter den fortsat.

Men der findes selvfølgelig også historier om succesrige shares – f.eks. Opdrætterforeningens Great Challenger, hvor man i 2005 kunne købe en share for 40.000 kroner – og den har man kunnet udnytte hvert år siden – og kan gøre det endnu!

NB. Vi har valgt at kalde en bedækningsret ved en avlshingst for en share – af nemheds hensyn