TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Himmel eller helvede

af | 24. okt 2015 | Nyheder

Den fynske hesteejer Ole Lund Christensen har skrevet dette indlæg til Talerstolen om travsportens aktuelle situationtalerstolen

Forskellige udmeldinger fra centralt placerede personer i HFF og DHV kan både fortolkes som Himlens muligheder og Helvedes sandsynligheder. Sidstnævnte kategori dækker hestesporten i Sydjylland, på Fyn, Sydsjælland og Lolland-Falster.

Derfor er det indlysende naturligt, at man fra disse baner ser med kritiske øjne på HFF/DHV´s bedømmelseskriterier og konklusioner. Især fordi disse kriterier beregnes og vægtes efter præmisser og faktorer, hvis valør og objektivitet i høj grad kan drages i tvivl. Efterfølgende kritik er med udgangspunkt i FV´s situation.  (Folk med lokalviden om Billund og Nykøbing opfordres herved til at gøre det samme)

Licenser og hestemateriale:

FV´s status er pt ca 110 heste (2-14 år), hvoraf ca 60 er ustartede 2- og 3årige. Endvidere vil (ville) FV ved fortsat drift få professionel tilgang med yderligere ca 40 heste pr 01.01.16. Dette potentiale er  successivt realiserbart primo 2016 og fortjener derfor på dette parameter en højere karakter end det (bevidst?) lave 1-tal, som DHV har givet.

Spil og omsætning

Det er mangelfuldt kun at vurdere totalomsætning. Det korrekte er selvfølgelig at foretage en differentieret beregning af det faktiske nettoafkast pr bane, fordi banespillets avance (21,2%) vægter ca 3 gange mere end spil udefra.

I øvrigt er den skæve fordeling af løbsdage (med og uden storløb, nordisk spil mv) sÃ¥ irrationel en størrelse, at bruttoomsætning pr løbsdag er et odiøst parameter – med mindre man er i ond tro.

Men beregnes Toto-tallene efter ovennævnte mere retvisende anvisning, vil DHV´s karaktergivning være ganske anderledes – for FV´s vedkommende med pil opad.

Banernes tilstand

Der menes formentlig økonomiske status, hvilket for regnskabernes vedkommende er mÃ¥lbart. Men “andre løbende info om økonomi, likviditet mv” virker diffust med et alt for stort element af gætteri, som kan indbyde til fifleri.

Demografi

Glosen er en term fra siciologien, som betyder læren om befolkningens sammensætning, bevægelse og udvikling – statistisk behandlet.

Intet tyder på, at nogen i regi HFF/DHV evner (ønsker) at leve op til en objektiv og fyldestgørende udredning efter videnskabelige metoder. Ordets formål er da formentlig også af imposant art og så i øvrigt for at lægge røgslør over karaktergivningen for enkelte baner.

Det mest logiske ville være at vurdere banespillet pÃ¥ hver bane, og sÃ¥ slÃ¥ op pÃ¥ Danmarks Statistik´s artikel om befolkningstal i f. eks. en radius af 40 – 50 km fra hver bane. SÃ¥ har man dels en autentisk indikator af live-publikummets størrelse (banespillet) og dels et teoretisk grundlag for at vurdere den enkelte banes evt. uudnyttede potentiale.

Afslutningsvis et par hjertesuk

Hvis en eller flere baner lukkes, hvad sker der så med dennes/disses gennem årene tilbageholdte bidrag til HFF´s formue på ca 32 mio.kr? Skal nordjyderne også have dem?

Til Henrik Friis, som fornyligt klynkede over debattonen, kun dette: Et offer for kvælningsforsøg kan ikke klandres for i sin verbale reaktion at have glemt alt om Emma Gad.

Ole Lund Christensen

Maevej 52, 5690 Tommerup