TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hill’s Angel blev i Sverige

af | 7. jun 2021 | Nyheder

Efter fjerdepladsen på Axevalla søndag eftermiddag blev Hill’s Angel i Sverige, hvor den nu er gået i træning hos Svante Båth.

-Det har hele tiden været planen, at Hill’s Angel skulle op til Svante Båth i træning, og så håber vi, at Erik Adielsson kan køre hende i de store hoppeløb, siger hestens nu tidligere træner Bo Westergaard.

-Jeg synes, at Hill’s Angel nok skulle have vundet i går med det løb hun fik, men omvendt så kan hun have noget i kroppen, akkurat som flere af andre heste i stalden døjer med lige for tiden, siger Bo Westergaard.

I den kommende weekend tager Bo Westergaard til Norge med ikke færre end otte heste – i søndagens hovedløb, Oslo Grand Prix skal han starte Rushmore Face.

– Og på mandag skal jeg for første gang starte Ghazi BR i hurtigløbet i Skive, fortællere Bo Westergaard endvidere.