Highspirit tilbage hos Flemming Jensen
Den dansk/svenske træner Troels Andersen har igen sendt Highspirit i træning hos Flemming Jensen.
10-årige Highspirit (Super Arnie) har haft sin hidtil bedste sæson i karrieren i år, hvor den har vundet 9 ud af 11 starter og tjent over en halv million svenske kroner.
Senest startede Highspirit med Troels Andersen på Färjestad den 18. november, hvor parret sejrede i 1.12.7a/2140 m.
Imidlertid går Highspirit klart bedst uden sko, og da man ikke må starte heste i Sverige efter den 1. december uden sko, har Troels Andersen – akkurat som han gjorde det sidste år – besluttet at sende Highspirit ned til Flemming Jensen i Aalborg.
I Danmark må vi som bekendt gerne starte heste uden sko på hovene året rundt,
Ny hos Flemming Jensen er også danskejede, men svenskfødte MT Luckyyouandme (Lucky Chucky), der tidligere har været hos Peter Jensen.