Dansk trav- og galop skal frem til 2027 tjene 10 millioner kroner netto ekstra for at kunne opretholde samme præmiesummer i løbene som i dag.

Udlodningsmidlerne fra Kulturministeriet er under afvikling og Sverigesaftalen giver ikke det provenu, som der var beregnet.

Derfor skal indtjeningen på landets væddeløbsbaner forøges med mindst 10 millioner kroner – netto – for at sporten kan opretholde samme økonomiske niveau som hidtil.

Udlodningsmidlerne, der oprindeligt var på 75 millioner kroner blev i 2023 nedtrappet til 63 millioner kroner og i år bliver beløbet 47 millioner kroner,

I 2025 sker der en yderligere reduktion til 32 millioner og i 2026 er beløbet fra udlodningsmidlerne 16 millioner kroner!

Sverigesaftalen er baseret på en udbetaling på 3.3% af det overskud som Svensk Travsport modtager fra spilleselskabet ATG.

ATGs overskud var for nogle år oppe på 2 milliarder, og da aftalen blev indgået, var kursen på SEK omkring 72.

Nu er ATGs overskud faldet til i fjor 1.7 mio. SEK og kursen lige under 65!

Fra at regne med i runde tal at få 42 mio. DKK årligt modtager Danske Hestevæddeløb omkring 36 millioner kroner.

I 2024 mangler der alene over 20 millioner kroner i indtægt på disse to poster.

Men for at forstå, hvordan sportens økonomi er skruet sammen, så lad os se på, hvordan trav- og galopsportens økonomi var for f.eks. 40 år siden.

Dengang bestod indtægterne af overskuddet fra totalisatorspillet samt det overskud de enkelte baner kunne skaffe gennem sponsorater, entré, salg af reklamepladser mv.

Men hovedparten af indtægterne kom fra totalisatorspillet.

Sådan er det ikke mere.

I vore dage får væddeløbsbanerne stort set ingen direkte indtægter fra totalisatorspillet, men derfor går det alligevel meget godt.

I dag kan hestevæddeløbssportens indtægtsgrundlag deles op i fire dele:

Udlodningsmidler fra Kulturministeriet

Den 6% afgift, der i Danmark er på spil til danske trav- og galopløb

Sverigesaftalen

Banernes indtjening på sponsorer, skiltereklamer, entré, etc.

Hvor kan der tjenes flere penge?

Der er kun et svar:

 Ude på væddeløbsbanerne og her har Trav og Galop Unionen, der modtager og administrerer væddeløbssportens midler, regnet ud, at det er nødvendigt for banerne at tjene mindst 10 millioner kroner netto mere frem til 2027, hvor Udlodningsmidlerne stiger til 31 millioner kroner årligt.

Men hov!

De penge  – 31 millioner – skulle være øremærket breddesporten!

Men i trav – og galopsporten er breddesporten er integreret del af den samlede sport.

Hestevæddeløbssporten består ikke af en entydig opdeling mellem bredde og elite, som er tilfældet i hovedparten af andre idrætsgrene. Afviklingen af væddeløbsaktiviteterne sker således som udgangspunkt samlet for både bredde og elite – og begge parter er dybt afhængige af hinanden.

Dette faktum har vundet gehør i Kulturministeriet, og der er nu fastlagt retningslinjer for at breddetilskuddet kan anvendes til dækning af dels direkte udgifter knyttet til bredde- og ungdomssport, og dels en forholdsmæssig andel af de fælles udgifter, som er en forudsætning for afvikling af den samlede hestevæddeløbssport i form af drift af væddeløbsbanerne, udgifter til løbsafvikling, administration af sporten mm.

Men breddetilskuddet kan ikke bruges til præmier.

Men de kan så komme fra bl.a. Sveriges-kassen samt de penge som væddeløbsbanerne i endnu højere grad skal sørge for at tjene.

Væddeløbsbanerne har altid skulle tjene en del af deres penge på entre, sponsorer salg af reklamepladser, udlejning etc. – men det har aldrig været mere nødvendigt end nu, hvis præmieniveauet og sporten skal opretholdes på niveau 2024.

Dansk Trav og Galopsport har udsendt en pressemeddelelse: Orientering om tilskud målrettet breddehestevæddeløb – den kan du læse på dette link – klik her