TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hestevæddeløbssporten på Finansloven

af | Nyheder

I dag blev Finansloven for 2022 præsenteret af Finansminister Nicolai Wammen (S), og for hestevæddeløbssporten var der ingen overraskelser.

Også i 2022 vil hestevæddeløbssporten blive kompenseret med et beløb på 2.7 millioner kroner for provenutab i forbindelse med den nedsættelse, der forrige år skete af det særlige bidrag af spil til danske hestevæddeløb.

Her skulle der oprindeligt betales en afgift på 8%, der skulle tilgå hestevæddeløbssporten, og der var budgetteret med at det skulle give lidt over 10 millioner kroner årligt til sporten.

Efter pres fra spiludbydere blev satsen sat ned til 6% og dermed blev provenuet til hestevæddeløbssporten mindre.

I Finansloven 2022 skønnes det at blive 7.5 millioner kroner, som Staten (Spillemyndigheden) opkræver og sender videre til hestevæddeløbssporten.

Som kompensation for det mistede tab kompenserer Staten sporten med 2.7 millioner kroner årligt.

Fra Kulturministeriet modtager hestevæddeløbssporten frem udgangen af 2022 cirka 77 millioner kroner årligt og derefter nedsættes tilskuddet med 20% årligt.

Dette fremgår af Lov nr. 1532 – fra den 19. december 2017 – Lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri.

Og her står også  Senest 5 år efter lovens ikrafttræden fastsætter kulturministeren den fremtidige støtte til breddeidrætten!

Og hvad det kan munde ud i bliver særdeles afgørende for trav- og galopsportens fremtid i Danmark.