I forbindelse med Folketingets åbning i dag, blev Regeringens lovkatalog for Folketingsåret 2016-2017 også offentliggjort, og vi noterer, at en revidering af loven om Spil på Heste nu er sat på dagsordenen, men…
Det har taget meget lang tid og det ser også ud til at det varer noget tid endnu før dansk trav- og galopsport ved på hvilket grundlag fremtiden skal hvile.
Det lovkatalog, der er blevet offentliggjort på Statsministeriets hjemmeside i dag, indeholder nemlig den ventede lovrevision for spil på heste i Danmark, men loven er først sat til behandling/vedtagelse i Folketinget i anden halvdel af februar 2017.
Således står der i lovkataloget:
Ændring af lov om spil (Liberalisering af heste- og hundevæddemål og onlinebingo) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at ændre lovgivningen på de punkter, hvor det måtte være aktuelt som følge af en politisk aftale om yderligere liberalisering af spilområdet.
Denne lov fremsættes af Skatteministeriet, men hænger sammen med en anden lov, der ogsÃ¥ omfatter trav- og galopsporten, og som fremsættes af Kulturministeren – ogsÃ¥ i anden halvdel af februar.
Ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål (Ny udlodningsmodel) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte en ny model for finansiering, niveau og fordeling af udlodningsmidler, dvs. overskud fra Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet og det statslige udligningsbeløb.