TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hestespil i frit fald i Frankrig

af | Nyheder

Siden 2012 er spil på hestevæddeløb gennem PMU i Frankrig faldet med ikke mindre end 29 %, og desværre ser den negative udvikling til at fortsætte.

I 2012 toppede omsætningen i PMU, der er det eneste selskab i Frankrig, der udbyder totalisatorspil på hestevæddeløb.

Da blev der omsat for 9,953 milliarder Euro.

I fjor var omsætningen faldet til 7.076 milliarder Euro – et fald pÃ¥ 29 % – og der er desværre ingen tegn pÃ¥, at den negative spiral stopper foreløbig.

Prix d’Amerique-dagen er årets største væddeløbsdag i Frankrig, men selv om dagen bliver intensivt markedsført – især i Paris, så var såvel besøg som omsætning under sidste år.

Nu kan en del af årsagen til at publikum svigtede løbsdagen findes i det dårlige vejr det var søndag, men det forklarer ikke den tilbagegang, der var i den samlede omsætning på 2.9% til 29.7 millioner Euro – i fjor var den på 30.6 millioner Euro.

Tilmed havde PMU i år besluttet, at man kun udbød spil til Vincennes søndag eftermiddag, hvor man i fjor bl.a. havde spil til andre baner.

Der kom dog 36.175 tilskuere til Vincennes søndag, men det var omkring 2.000 færre end i 2018, hvor der kom 38.106 personer.

Det er især omsætningen i det store landsspil, Quintet, der dykker.

Her blev omsætningen søndag på 8,915 millioner Euro mod 9,704 millioner Euro i fjor.

PMU har forsøgt at ændre spillet med færre gevinstpuljer, for at få større gevinster til de puljer, der er opretholdt i Quintet-spillet.

Det ser imidlertid ikke ud til at have haft en positiv indvirkning på denne spilleform.

Konkurrencen fra sportsspillene synes at være den umiddelbare årsag til det nærmest frie fald i totalisatoromsætningerne i Frankrig.

Foreløbig har den negative omsætningsudvikling medført af væddeløbspræmierne inden for travet i år er beskåret med 32 millioner Euro – det er et minus 8%, men som udviklingen er i spillet, kan det bare være begyndelsen.