TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hesteejer rejser tvivl om dopingprøve

af | Nyheder

Efter Palais Bourbons andenplads på Jydsk Væddeløbsbane i fredags, blev det bestemt, at man ville tage en dopingprøve på hesten. Men ifølge ejeren og kusken Kim Madsen blev proceduren for udtagelses af dopingprøve ikke fulgt.

Hvad nu hvis fredagens dopingprøve på Palais Bourbon skulle vise sig at være positiv?

-Så mener jeg, at Dansk Travsports Centralforbund har et problem, for proceduren for hvordan en dopingprøve skal tages, blev ikke fulgt, siger Kim Madsen, der i øvrigt er overbevist om at prøven vil være negativ.

-Det var først, da jeg havde selet hesten af, og var ved af sætte den hen på vaskepladsen, at dyrlægen kom for at tage dopingprøve. Der var ingen dopingkontrollant, der fulgte hesten fra banen og i stald, som reglementet foreskriver.

-Jeg er af den klare opfattelse, at det udelukkende er fordi dommeren Bent Koch jagter mig, at den dopingprøve skulle tages.

-Vel var hesten bedre i Aarhus i fredags end den var i Skive mandag. Men i Skive var banen meget løs, og det klarede han ikke, og så går Palais Bourbon altid sine bedste løb i Aarhus, siger Kim Madsen.

Det var netop med baggrund i den forbedring fra Skive, hvor Palais Bourbon sluttede uplaceret efter galop, og til andenpladsen i Aarhus, at Bent Koch ønskede at få foretaget en dopingprøve på hesten.

Interessant i den forbindelse er, at Dommerkomiteen i Skive mandag afhørte Kim Madsen om den svage præstation Palais Bourbon leverede.

Det fremgår af løbsrapporten, hvor der står ”forklaring noteret”.

Nu havde det været mere oplysende for alle, hvis der på dommerrapporten havde stået, hvad forklaringen var!

De afhøringer som dommerkomiteen på f.eks., Charlottenlund Travbane foretager, offentliggøres på løbsresultaterne på travinfo.dk – og det er egentlig ret indlysende, at det sker for at give alle interesserede indblik i, hvad der foregår.

Inden for galopsporten offentliggør man udførlige voldgiftsrapporter (dommerrapporter) efter hver løbsdag, og de indeholder f.eks. oplysninger om tabte sko under et løb, afhøringer af træner og jockeys etc.

Der er helt klare regler for hvordan en dopingprøve skal udtages inden for dansk travsport.

Det fremgår af Travkalender nummer 1 , side 32, hvor der står:

Vi har søgt Bent Koch for en kommentar til problematikken omkring udtagelse af dopingprøven på Palais Bourbon, men uden held.