TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hesteejer for 500 kroner om måneden!

by | 20. Oct 2026 | Nyheder

Dansk Travhesteejerforening udbyder for øjeblikket to anpartsheste, hvor man efter en engangsbetaling hver måned skal betale 500 kroner for at deltage.

Hos træner Kaj Jensen findes den 1-årige hingst, O O Seven, der er efter From Above US – Donna Di Damgaard.

O O Seven, der har samme far i From Above US som den populære anpartshest, Leicester har Donni Di Damgaard (Great Challenger) som mor – det er hendes andet afkom og første hingst.

Donna Di Damgårds første afkom er nu fire år gammel og har haft det meste af sin løbskarriere i Italien, hvor den har vundet 7 sejre, sat rekord 1.11.9ak og tjent 35.151 kroner.

O O Seven Hancock er opdelt i 25 parter, der hver koster 2.000 kroner. Efter at have betalt indskuddet betaler du 500 kroner om måneden.

En gang om året foretages der lodtrækning om de løbspræmier hesten har vundet.

Anpartsstalden løber frem til den 31. december 2029, hvor hesten sælges på auktion og kassen gøres op og overskuddet fordeles mellem anpartshaverne.

Læs mere om Stald 007 og O O Seven Hancock nedenfor

Hos træner Nicklas Korfitsen findes den 1-årige hoppe, Oopsididitagain efter franske Bird Parker og svenske Celine Boko.

Celine Boko har legendariske Viking Kronos som far, og så er hun halvsøster til tre heste, der har vundet over 1 million kroner med Wellino Boko i spids med 4.2 mio. SEK

Oopsididitagain sælges i 24 anparter a 1.000 kroner og også her er den månedlige afgift på 500 kroner.

Også hos Oopsididitagain gælder følgende:

En gang om året foretages der lodtrækning om de løbspræmier hesten har vundet.

Anpartsstalden løber frem til den 31. december 2029, hvor hesten sælges på auktion og kassen gøres op og overskuddet fordeles mellem anpartshaverne.

I begge heste er der kun få anparter tilbage, så hvis du vil snuse til den spændende verden for en hesteejer, så har du endnu muligheden – men næppe længe.

Læs mere om Oopsididitagain nedenfor