TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Heste for millioner købt til Danmark

af | Nyheder

På en engelsk auktion er der i denne uge indkøbt væddeløbsheste til Danmark for næsten 1.5 millioner kroner.

Ikke blot har foråret omsider meldt sit indtog.

Det har optimismen også hos hesteejere og trænere, og tidligere i denne uge blev der købt i alt fire fuldblodsheste til Danmark på Goffs UK Breeze Up Sale i England.

Det rapporterer internetsiden, galopsport.dk.

Dyrest af de fire var en udøbt 2-årig hingst efter den amerikansk championhingst, Elusive Quality, der på et tidspunkt kostede 100.000 dollars i bedækningstakst.

2-åringen blev indkøbt af Aarhus-træneren Marc Stott på vegne af Karin Salling, Mme Fernande efter en heftig budkrig med – ja, en anden dansk træner, Bent Olsen og hans store hesteejer, Lone Kaj Nielsen!

Ifølge galopsport.dk havde Bent Olsen buddet på 75.000 Pund, men så slog Stott og Salling kontra ved at lægge 10.000 Pund oveni til 85.000 Pund – cirka 725.000 kroner – og så faldt hammeren.

Forinden havde Bent Olsen dog sikret en anden 2-åring til Lone Kaj Nielsen for 80.000 Pund – 680.000 kroner.

Også her kæmpede Olsen og Stott om hesten, men Olsen fik altså det sidste bud.

Denne 2-åring har amerikanske Hard Spun som fader – den koster 40.000 dollars i bedækning.

Marc Stott købte yderligere to heste, begge til fynske hesteejere.

Den ene kostede 5.000 Pund, mens den anden blev handlet efter auktionen, hvor den var købt tilbage for 19.000 Pund.