TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Her spiller de på heste!

af | Nyheder

94.500 tilskuere overværede søndag Longines Hong Kong International races på Sha Tin-banen, og omsætningen nåede nye højder.

Foto Hong Kong Jockey Club

Det er store tal, der er tale om når det gælder totalisatoromsætningen på hestevæddeløb i Hong Kong.

En af årets største løbsdage – Longines Hong Kong International races – blev afviklet i går, og blev overværet af 94.500 tilskuere.

Spillelysten var stor – der blev omsat 82 mio. HK-dollar mere end året før.

Ja, alene fremgangen er til at tabe pusten over.

De 82 mio. HK er en fremgang på 5.4%, for den samlede omsætning var på 1.6 mia. HK dollar eller 1.3 milliard danske kroner!!!

Selv om der blev omsat mere, var tilskuertallet dog mindre end i 2016, hvor der blev sat rekord med 100.719 tilskuere.

I 2015 var der 85.552 tilskuere.

Longines Hong Kong International race-day er ikke den spillemæssigt største dag – på andre dage når omsætningen op på over 1.8 mia. HK dollar.

I sæsonen 2016/2017 blev der på Hong Kongs to galopbaner, Sha Tin og Happy Valley afviklet 88 løbsdage.

De 88 løbsdage blev overværet af 2.167 millioner tilskuere og den samlede omsætning – i danske kroner – blev på imponerende 95 milliarder!!

Staten Hong Kong nyder godt af spillelysten for væddeløbssporten betalte 9.1 milliarder kroner i toto-afgift!