Skal sommerferien 2021 også i år holdes i Danmark, så er der gode muligheder for at kunne komme til hestevæddeløb på landets ni væddeløbsbaner.

29 løbsdage er der i juli måned, hvor der blev lagt ud på Nykøbing F Trav torsdag den 1. juli og det er også Nykøbing F Trav, der sætter punktum – sammen med Racing Arena Aalborg lørdag den 31. juli.
I vor moderne tid kan man overvære samtlige løbsdage på TV eller PC/Ipad, og har man ikke mulighed for at besøge en væddeløbsbane – ja, så er det jo muligt at spille på løbene via online betting, hvor man under Corona-pandemien har kunnet se en klar og ligefrem en øget interesse for at spille i danske såvel som udenlandske løb
Den hyggelige Nykøbing F Travbane, der ligger tæt ved ferieparadiset, Marienlyst har sin storløbsdag, søndag den 11. juli, hvor Harald Lunds Mindeløb er hovedbegivenheden.
Løbet køres til minde om den karismatiske travtræner Harald Lund, der dominerede løbene på Falster-banen i mange år, og desuden var han Danmarks oftest sejrende travkuske i flere år med 2.848 sejre.
Juli er også måneden hvor dansk travsports bedste 3-årige travere for første gang skal testes mod hinanden.
Det sker for hoppernes vedkommende fredag den 2. juli på Skive Trav i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet med en førstepræmie på 175.000 kroner. Lige så mange penge er der at køre om for hingstene, når de mødes på Racing Arena Aalborg søndag den 4. juli.

Billund Trav er inde i sin sidste sæson, samtidig med at man markere 50 års jubilæet for banens første løbsdag.
Det gør man nøjagtig på dagen – den 18. juli.
Her er hovedløbet Sprintermesteren for 4-årige heste med en førstepræmie på 75.000 kroner. Desuden køres der finaler i Liga-løbsserien.
Ugen før – torsdag den 8. juli mødes 16 af Danmarks bedste travamatørkuske på Billund Trav, hvor de skal kæmpe om DM-titlen.
Nationalarenaen, Charlottenlund Travbane har tre løbsdage i juli – onsdag den 7., fredag den 16. og søndag den 25. juli.

Bornholm, der bryster sig af at have ”verdens mindste travbane” er et populært udflugtsmål for mange feriegæster.
Bornholms Brand Park har løb hver tirsdag aften.
Selvom solskinsøen Bornholm i Østersøen har oplevet en affolkning gennem de sidste årtier kan det bestemt ikke mærkes på interessen for travsport hos den lokale befolkning.
Som Bornholm har Danmarks eneste rene galopbane, Klampenborg en fast ugedag til sine løb, og det lørdag.
Klampenborg Galop har løb den 3., 17 og 24. juli.
Engang blev trav- og galopsporten intensivt dækket af såvel den skrevne presse som TV og radio.
Den tid er desværre nok forbi.
Man kan håbe at fodboldlandsholdet kan gentage miraklet fra 1992 og vinde EM, og måske som holdet dengang – slår sig sammen om en travhest.
Dengang hed hesten To Nul June!
Og apropos fodbold og trav.
I Frankrig er landsholdsspilleren Antoine Griezmann ikke blot ejer af flere trav- og galopheste, men han er også med i en kampagne, der skal markedsføre fransk trav.
Link til alle løbsdage i juli og fremover – klik her
