Her får man penge for at starte!
De årlige hestevæddeløb i Aså finder sted søndag den 2. juli, og udover løbspræmier for deltagerne penge for at stille op!

Aså er nu det eneste sted i Danmark, hvor der arrangeres hestevæddeløb uden for en permanent væddeløbsbane.
Det er en tradition i Aså, der går tilbage til 1927 og som fortsat holdes i hævd af Aså Borgerforening.
Indtil for nogle år siden var der også hestevæddeløb i Pandrup, men det arrangement er nu skrinlagt.
I Aså er der udskrevet løb for såvel trav- og galopheste, rideheste som ponier, og hver starter får 200 kroner for at stille op.
Desuden er der op til 1.500 kroner i førstepræmie i løbene.
Aså hestevæddeløbene har ret til at have totalisator – det fremgår specielt af totalisatorloven.
Vil man deltage aktivt med heste i løbene skal der anmeldes senest den 19. juni.
Arrangementet foregår søndag den 2. juli klokken 13.00.
Læs mere på dette link klik her