Henriette på æresrunde
Danske Henriette Larsen var eneste dansker, der kom på æresrunde på V86-banen, Åby onsdag aften.
I fjor havde Henriette Larsen, der er ansat hos Peter Untersteiner i Halmstad, en meget flot sæson med 24 sejre i 182 starter.
I år går det endnu ikke så hurtigt med at få sejrene i hus – det har ofte været stolpe ud for Henriette Larsen, der 12 gange i 2018 er blevet nummer to, hvor hun i fjor på hele året havde 13 andenpladser!
I aftes klarede hun sæsonens 8. sejr i hus med M T Mighty Winner (Credit Winner) på Åby Travet.
Opløbskampen var hård, men M T Mighty Winner, der var favorit til 19:10 klarede sig først over stregen i 1.14.0a/2140 m – præmie 40.000 SEK.
Det kunne godt være blevet til to danske sejre yderligere.

Indvendige Armani Hyrdehøj med Thomas Uhrberg når ikke helt frem til Fidagu U R. Steen Juul nummer fire med Tiger Hill Diamant,
Lindhardt Jensen Armani Hyrdehøj med Thomas Uhrberg sad i vinderhullet på førende Fidagu U R og angreb i open stretch i opløbet, men Fidagu U R (From Above) med Christoffer Eriksson klarede sig først i mål i 1.12.8a/1640 m med en halv længde foran Armani Hyrdehøj i 1.12.9 – der var 35.000 SEK i præmie.
Lindhardt Jensen sendte også Donatella Garbo med Thomas Uhrberg til start i et 3-årsløb, men umiddelbart efter startvognen havde sluppet feltet snublede Donatello Garbo og galoperede.
Gordon Dahl-trænede Dumbo med Steen Juul var også med her, og sad i dødens ud på sidste omgang.
Midt i opløbet så det ud til at Dumbo skulle vinde, men både indvendigt og udvendigt kom der angreb, og han blev slået til en tredjeplads i 1.14.8a/2140 m – løbet vandtes af That’s Art med Peter Untersteiner i 1.14.7 foran Sato med Håkan E. Johansson, også i 1.14.7.
Dahl og Juul var også i aktion med såvel Cody som Tiger Hill Diamant.
Cody sluttede uplaceret, mens Tiger Hill Diamant blev nummer fire i samme løb som Armani Hyrdehøj, Tiger Hill Diamant løb 1.13.2a/2140 m – og fik 9.100 SEK i præmie.