TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Henriette overraskede på Halmstad

af | Nyheder

Henriette Larsen har ikke haft samme succes i år som i fjor. I aftes vandt hun en overraskende sejr på Halmstad, hvor også Bo Falsig kom på æresrunde.

Henriette Larsen. Foto Kanal 75

Der var ikke den store tiltro til at den 5-årige hoppe, Aronia (Red Hot Dynamite) med Henriette Larsen i sulkyen skulle kunne vinde i aftenens 5. løb på Halmstad.

I V64-spillet var parret 8. favorit og i vinderspillet stod Aronia til 24 gange pengene.

Men Henriette Larsen kunne bringe Aronia til sejr i 1.14.5a/1640 m – hoppens anden sejr i år.

For Henriette Larsen var det sejr nummer 15 i 284 starter i denne sæson.

Egentlig et flot resultat for en ung jockey, men blot en tredjedel af, hvad Henriette Larsen vandt i fjor.

Da hun den unge danske pige en fantastisk sæson med 46 sejre i 423 starter og præmier for 4.3 millioner SEK.

I år er det blevet til 1,9 mio. SEK i indkørte præmier.

Henriette Larsens sejr var i den grad årsag til at der blev en udbetaling på 15.126 kroner til 6 rigtige i V64—spillet.

I de øvrige afdelinger var det favoritbetonede vindere.

Bo Falsig sad bag en af dem – den egentrænede 5-årige hoppe, Appaloosa (Maharajah), der vandt i 1.15.3/2660 m til odds 3,37.

Bo Falsig har ikke haft nogen god sæson i år med sygdom i stalden. Dette var hans femte sejr i 88 starter.