TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Henning Olesen fylder 70 år

af | Nyheder

I dag fylder en af landets kendte hesteejere og opdrættere, Henning Olesen, Stutteri Brogård 70 år.

Går man ind og søger i Sportssystemet på trav.dk så finder man 107 heste med efternavnet Brogård  men der er mange flere!

For Henning Olesen har opdrættet travere i op mod 40 år – og der har været mange gode imellem.

Som yngre kørte og trænede Henning Olesen også sine heste selv, og som kusk er hans navn uløseligt forbundet med amerikanskfødte Speedy Herve, som han bl.a. vandt Mesterskab for Danmark med.

Speedy Herve og Henning Olesen var et populært og fast par i den danske hurtigklasse gennem flere sæsoner og Speedy Herve fortsatte sin succes fra væddeløbsbanerne i avlen, hvor den blev fader til mange fine heste, selv om den aldrig fik de store årgange.

Med alderens ret har Henning Olesen droslet træningen af heste ned, og i dag står der kun to Brogård-opdræt på hans træningsliste – nemlig de to helbrødre Ophoto Brogård og Axe Brogård.

Axe har noget at leve op til, for Ophoto Brogård er på vej til at runde millionen i præmier.

Gennem de senere år har det mest omtalte Brogård-opdræt været ”Kongen af Bornholm” Hector Brogård, der nåede at vinde 78 sejre, inden den sluttede karrieren.

En overgang var Henning Olesen ved at skippe travsporten til fordel for de små islændere, men heldigvis hænger han ved endnu.

Og herfra skal lyde et stort Tillykke med dagen.