TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Helbror eller -søster til Dream Girl

af | Nyheder

Parks Winner er i dag konstateret drægtig med From Above U S.

Hoppe Derbyvinderen Dream Girl, der i dag befinder sig i Finland, får næste år en helbror eller -søster efter at hendes mor, Parks Winner (Credit Winner) nu er i fol v/From Above U S.

Parks Winner med Dream Girl som føl. Foto: Privat

Det meddelte Stald Andersen alias Maria og Nicolaj Andersen tidligere på dagen på deres Facebook-side.

Foruden Dream Girl er svenskregistrerede Parks Winner også mor til bl.a. Cassiopeia (Quaker Jet), der vandt sin seneste start på Lunden og foreløbig er noteret for 12 sejre i 40 starter.

Dream Girl blev kort efter nytår eksporteret til Finland, hvor hun foreløbig har gjort fire starter med en andenplads som bedste resultat. From Above U S-datteren var senest (20. juni) nummer fem i tiden 1.11,8a/1609 meter.