TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Heiskanen vandt finsk Derby

af | Nyheder

På Vermo-banen vandt Veijo Heiskanen  lørdag eftermiddag sin anden sejr i det finske trav-derby.

Benjamin Evo med Veijo Heiskanen vinder det finske Derby.

150.000 Euro var førstepræmien i Suuri Suomalaien Derby, der lørdag eftermiddag blev kørt på Vermo-banen over 2600 m auto.

I en spændende opløbskamp lykkedes det Åby-træneren Veijo Heiskanen at vinde mecdBenjamin Evo (Kadabra) foran favoritten Next Direction (Orlando Vici) med Illka Nurmonen, begge i 1.13.3.

Efter en rolig start sendte Heiskanen Benjamin Evo til spids efter 1000 meter.

Rundt i opløbssvinget stod det klart, at derbyet udelukkende ville være et opgør mellem Benjamin Evo og Next Direction.

Moderen til Benjamin Evo er den amerikanske hoppe China Tea Party (Muscles Yankee), der blev købt  i Harrisburg i efterÃ¥ret 2012 for 17.000 dollars – i fol ved Kadabra –  og det kom der Benjamin Evo ud af.

Se det finske derby på dette link – klik her

Bemærk den fine grafik i bunden af billedet, der ikke blot viser hestenes placering i feltet undervejs, men også viser den øjeblikkelige hastighed i såvel km/t samt kilometer i minuttet!