TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Heftige bøder og udelukkelse til Bo Westergaard

af | 21. apr 2023 | Nyheder

Bo Westergaard blev dagens topscorer på Fyens Væddeløbsbane i mere end én forstand!

Tre sejre, en anden- og en fjerdeplads samt en diskvalifikation var Bo Westergaards sportslige resultater på Fyens Væddeløbsbane denne fredag eftermiddag.

En på et andet parameter toppen Aalborg-træneren også – nemlig på bødelisten.

I alt 2.400 kroner i bøder samt tre dages udelukkelse i perioden 5. -7 maj.

Alene i forbindelse med 1. løb fik Bo Westergaard 1.400 kroner.

1.000 kroner for ikke at have et hestepas med og 400 kroner for ikke at holde bane i opløbet med debutanten Jubii Vang.

Det med at holde bane kneb det også med for Bo Westergaard i 2. løb, hvor han var førende med Thai Sansa ind i opløbet.

I opløbskampen trak Thai Sansa ud i banen og det gav angrebsplads indvendigt til Honor med Marc Bæk Nielsen, der sprintede frem til sejr i 1.13,4a/1640 m foran Ea med Jeppe Rask, der ellers havde sejren inden for rækkevidde i 1.13.5. På tredjepladsen kom Golden CN med Bent Svendsen – også i 1.13.5.

Thai Sansa besatte fjerdepladsen i 1.13.6.

At åbne for en konkurrent kostede 800 kroner plus tre dages udelukkelse. Desuden fik Bo Westergaard 200 kroner for ikke at slutte op bag startvognen – det fik i øvrigt Rene Kjær, Marc Bæk, Jeppe Rask og Bent Svendsen også.