TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Heaven’s Door vandt Stosprintern

af | Nyheder

Amerikanskfødte Heaven’s Door kørt af Ulf Ohlsson blev en sikker vinder af lørdagens hovedløb på Halmstad, Stosprintern med en førstepræmie på 565.000 kroner.

Heaven's Door med Ulf Ohlson vandt Stosprintern på Halmstad sikkert. Foto Halmstadtravet

Heaven’s Door med Ulf Ohlson vandt Stosprintern på Halmstad sikkert. Foto Halmstadtravet

Efter Empress Brodda med Christoffer Eriksson havde ført fra start, overtog Heaven’s Door på opløbshjørnet og trak fra til sikker sejr i 1.11.0a/1609m foran en godt afsluttende Diamond River (Ready Cash) med Stefan Søderkvist i 1.11.3, mens Stirling Cheer (Yankee Glide) besatte tredjepladsen for Peter Ingves, også i 1.11.3.

Heaven's Door. Foto Halmstadtravet

Heaven’s Door. Foto Halmstadtravet

Empress Brodda, der var den hurtigste vinder i forsøgene forrige mandag, galoperede ind i opløbet.

Akkurat som i Sprintermästaren var halvdelen af feltet i Stosprintern født i USA!

Vinderen, Heaven’s Door (Muscle Hill –  Girlie Tough) er godt nok født i USA, men opdrættet af den svenske stald, WinWin Trotting.

Hun blev solgt på auktion som åring for 90.000 dollars til Mellby Gaard og sat i træning hos Ross Croghan, men skiftede til Åke Svanstedt, da han etablerede sig i USA i fjor.

Svanstedt startede Heaven’s Door 12 gange. Det blev til to sejre, to anden og en tredjeplads, vinderrekord 1.09.6 og 191.966 dollars i indtjening.

Heaven’s Door var bl.a. nummer to i Devin Miller Memorial til Shake it Cerry.

Hendes moder, Girlie Tough ejes nu af Hanover Shoe Farm.

Girlie Tough  (Conway Hall) er i øvrigt halvsøster til I’m the Answer (Credit Winner) 1.10.5 – 3.9 mio. kroner, der rent teknisk er importeret til Danmark, men som siden ankomsten til USA har været trænet I Norge!