På Bornholms Brand Park ligner Hazard Sund med Martin Sjøholm Jensen et godt vinderbud i 2. løb.

Heste har det med at præstere godt på samme tidspunkt år efter år.
I fjor vandt Hazard Sund sin tredje sejr i træk den 8. maj.
Endnu har den 11-årige vallak ikke vundet i år i tre starter, men den viste fremgang i seneste start, hvor den besatte en andenplads – og nu kan årets første sejr komme denne lørdag.
Blot 20 meter tillæg til helt andre heste end de hurtigklassetravere Hazard Sund normalt dyster med er forudsætningerne for at det bliver til sejr i dag.
Hurtigklassen mødes i 8. løb, der køres over den ultrakorte distance på 1000 meter og det kan være noget for den gamle derbyvinder Stand and Deliver med Mads Pedersen, hvis ikke silken er blevet for tynd.
Bornholms Brand Park indleder løbsdagen allerede klokken 11.00 og der er otte travløb samt ponyløb på programmet.
Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her