TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Havde vundet uden galop

af | Nyheder

A Delicous One var favoritten i prøven hvor Amazing Dynamite senere vandt og da han kom til spids regnede mange løbet for afgjort, men så galopperede han pludselig. Henrik Lønborg sad vanen tro i vognen bag ham og vi tog en snak med ham om dette.

A Delicious One

A Delicious One

Hvorfor galoppen, Henrik?

– Han går jo i lukket hovedlag og overreagerede, da en hest kom op udvendig for ham. Jeg skulle bare have kørt lidt stærkere så der ikke var kommet nogen op inden han havde løbet den værste gas af sig.

– Han var ellers noget af det fineste jeg har følt længe med ham og det viste han vel også på den ophentning han lavede.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at han havde vundet uden galoppen.

Han virker til at blive bedre og bedre hele tiden?

– Jeg har ikke været i trvivl om at han ville blive bedre og bedre og han bliver endnu bedre næste år. Der kom desværre nogle problemr sidst på året sidste år med hovbyld og andre ting efterfølgende. Det var svært at adskille tingene, men han fungerede bare ikke.

Tager I så chancen og starter i Derbyet?

– Det kan du tro vi gør.

– Jeg tror vi er ved at være der hvor vi skal være. Jeg kunne pille forskoene af for første gang siden sidste år og det er et klart plus for ham. Sidste år gik han uden forsko hver gang og han virker til at være ved at nå topformen nu.

Noget der kan forbedres?

– Jeg føler ikke der er meget mere vi kan gøre andet end at køre ham fejlfrit. Han kommer med lukket hovedlag igen – han er alt for doven i åbent – men nu bliver det jo også et helt andet spor så det bliver ikke det store problem denne gang.

Matcher han de bedste i løbet?

– Axel har jo slået ham flere gange uden problemer og han har ikke helt matchet flere af de andre, men vi nærmer os og han skal nok komme til at tjene penge fremover.