TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hattrick til Propulsion

af | Nyheder

Det altid flot at lave et hattrick, men det er endnu flottere når det sker i et løb med en million i førstepræmie.

11.090 tilskuere var på plads til Midnatstravet på Boden, og de oplevede bl.a. at den internationale stjernetraver Propulsion vandt hovedløbet, Norrbottens Stora Pris for tredje gang i træk.

Det var første start for Propulsion efter andenpladsen i Elitloppet, og trods startpladsen i anden række var Propulsion med Ôrjan Kihlström spillet ned til odds 1,38.

Propulsion vinder Norrboytens Stora Pris for tredje gang i træk. Makethemark var nærmest. Foto Kanal 75

Efter en rolig start kørte Kihlström frem efter 700 meters kørsel, men fik svar af Nadal Broline med Ulf Ohlsson.

Denne var knækket med 300 meter tilbage og Propulsion blev herefter angrebet af rygkørte Makethemark med Bjørn Goop, der dog blev afvist, og Propulsion kunne hjemføre millionen i førstepræmie i 1.11.4a/2140 m.

Makethemark tog andenpladsen i samme tid, mens Arazi Boko med Jorma Kontio, der førte de første 1000 meter besatte tredjepladsen i 1.11.7.