TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Harrisburg: Prisern faldt på åringer

af | Nyheder

I forhold til auktionen i fjor faldt gennemsnitsprisen på travere på Harrisburg-auktionen med 9.4%

Hopper var akkurat som i fjor de dyreste, og kostede i år 66.978 dollars mod 70.627 dollars i fjor.

Priserne på hingste droppede endnu mere – fra 53.904 dollars til 44.837 dollars.

Nu blev der godt nok solgt 54 åringer mere i år end i fjor, men det forklarer ikke tilbagegangen.

Den ændring, der er sket i det økonomiske klima i de seneste måneder, spiller naturligvis en stor faktor.

Torsdagens auktion, der starter klokken 17.00, dansk tid omfatter især avlsheste – der sælges mange anparter i avlshingste, men en enkelt sælges 100%.

Det er Southwind Frank, der har været syndikeret – nu har syndikatets medlemmer besluttet at sælge Muscle Hill-sønnen.

Southwind Frank har haft store problemer med fertiliteten, så det er lidt af en lotteriseddel at købe.

Interessen for ham skulle dog efter sigende været ret stor, og måske ender Southwind Frank i Europa?

Følhoppen Yursa Hanover gøres klar til auktion på Deo Volente Farm

På auktionen sælges også følhopper – bl.a. katalog nummer 1116, Yursa Hanover (Windsongs Legacy) i fol ved Propulsion. Se hendes katalogblad – klik her

Onsdag var den danske gruppe på besøg på Deo Volente Farm, hvor vi bl.a. så Yursa Hanoverblive gjort klar til auktionen!

Link til auktionens hjemmeside – klik her