TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Harrisburg: Hoppe efter Chapter Seven dyrest

af | Nyheder

Harrisburg-auktionen startede mandag med noget uens priser fra start, men det rettede sig og fire heste – alle travere blev solgt for over 500.000 dollars stykket.

Dyrest blev hoppen Date Night Hanover med 600.000 dollars, som Jeffrey Snyder købte og som skal i træning hos Marcus Melander.

Date Night Hanover er efter Chapter Seven – Don’t Wait Up (Credit Winner) og er dermed halvsøster til Delayed Hanover (Southwind Frank) 1.09.1 – 483.428 dollars.

Tre af de fire åringer, der kostede over 500.000 dollars var hopper, og de to havde Chapter Seven som far!

Det andet Chapter Seven-afkom var hingsten Pennteller Hanover, der har millionæren Possess the Magic (Self Possessed) som mor.

Hendes hidtil bedste afkom har været Master of Law (Deweycheatumnhowe) 1.08.8 – 536.651 dollars.

Pennteller Hanover kostede 500.000 dollars og køber var canadiske Determination.

Determination købte endnu en åring til 500.000 dollars – Greenshoe-hoppen, Greenspring, der har samme moder som tophesten In Range (Bar Hopping) i Ilia.

In Range, der nu er avlshingst i Ohio, satte rekord 1.09.0 og tjente 793.037 dollars.

Endelig solgtes hoppen Tandem Hanover (Walner – Think Twice; for 510.000 dollars til agenten Andrew Harris.

Tandem Hanover er helsøster til Temporal Hanover 1.08.4 – 972.166 dollars.

Auktionen startede lid uens – man kunne bl.a. købe Greenshoe-afkom for 8.000, 25.000, 42.000 og 48.000 dollars blandt de første 25 åringer på auktionen – altså langt under den gennemsnitspris, der blev opnået for Greenshoe-afkom i Lexington på 130.000 dollars.

Det rettede sig og da dagen var omme var gennemsnittet for Greenshoe på 102.158 dollars for 19 solgte.

Chapter Seven topper blandt avlshingstene med 5 afkom eller flere med 17 solgte for et gennemsnit på 178.824 dollars fulgt af sønnen Walner med 16 solgte til 159.688 dollars og Muscle Hill med 10 solgte til 125.200 dollars.

Father Patric, der har fået et comeback, havde 5 afkom solgt til en gennemsnitspris a 118.400 dollars.

Tactical Landing, der blot havde tre afkom, kan prale med en gennemsnitspris på 221.000 dollars

Auktionen fortsætter i dag klokken 16.00, dansk tid og kan følge på dette link – klik her