TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Harper Hanovers Lopp med 1 million i førstepræmie

af | 29. maj 2021 | Nyheder

Stayerløbet Harper Hanovers Lopp, der i år har fået en førstepræmie på 1 million kroner, er hovedløbet på Solvalla i dag, hvor vi mangler ”Det lille Elitlopp”, Sweden Cup!

Gennem årene har Harper Hanovers Lopp har udviklet sig til at være hovedbegivenheden lørdag i Elitloppsweekenden – ofte i kamp med ”det lille Elitlopp”, Sweden Cup.

Nu har Solvalla lagt Sweden Cup i graven og i stedet lavet et sprinterløb, der køres søndag eftermiddag.

Jeg mangler nu Sweden Cup om lørdagen til at skabe fart og spænding!

Men Harper Hanovers Lopp er blevet stort og har Gruppe 1-status og en førstepræmie på 1 millioner SEK.

Vidste du i øvrigt, at løbet er opkaldt efter den amerikanskfødte hest af samme navn, der var den første svensktrænede hest til start i prix D’Amerique!

Harper Hanover – som har lagt navn til dagens hovedløb på Solvalla

Der er afbud fra tysktrænede Ol Dona Lengai, så Harper-feltet bliver på 14, hvoraf de otte har toptillæg, 40 meter!

To heste har fået wild card – franske Ble du Gers med Per Oleg Midtfjeld, der trænes af norske Frode Hamre og italienske Vitruvio med Mika Forss, der trænes af Alessandro Gocciadoro. Duoen er i øvrigt vinderne af Oslo Grand Prix de sidste to år!

8 Whos’ Who med Ôrjan Kihlström er favorit, men det skal blive spændende at se hvor langt sejrshesten 1 Master Crowe rækker i dette selskab.

I V75-4, der er Klass 1, er der gensyn med den imponerende vinder fra Copenhagen Cup-dagen, Venture Capital med Michael Nimczyk, der da også er spillet til favorit.

Broad Bahn-sønnen Venture Capital vandt overlegent på Lunden i 1.11.8a/2000 m – her har den trukket startplads i anden række, og det gør opgaven lidt sværere.

Anden række har den danskejede Flirting Diamond (Ens Snapshot) med Thomas Uhrberg også.

Flirting Diamond kommer også med en suveræn sejr i bagagen, idet den efter en løbspause på tre måneder sejrede på Åby i 1.13.4a/2140 m den 8. maj.

Bemærk at V75-spillet starter som sædvanligt klokken 16.20.

Baneprogrammet findes på dette link – klik her