TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hardstone den hårde vej

af | Nyheder

DTC’s 75 års Jubilæumsløb på Fyens Væddeløbsbane blev i en meget tæt opløbskamp vundet af Hardstone med Ulrik Christoffersen foran længe førende Baxo Epice med Rene Kjær.

Udvendige Hardstone med Ulrik Christoffersen fanger Baxo Epice med Rene Kjær.

Hvem skulle have førstepræmien på 30.000 kroner i søndagens 8. løb på Fyens Væddeløbsbane, DTC’s 75 års Jubilæumsløn?

To heste gik ned gennem opløbet side om side, og det var meget svære at skille over mål.

Var det indvendige Baxo Epice, som Rene Kjær havde bragt til spids i et overraskelsesangreb efter 500 meters kørsel eller var det Hardstone med Ulrik Christoffersen, der efter en rejse i andet par udvendigt var sendt i angreb med 550 meter tilbage, og masserede førende Baxo Epice ned gennem opløbet.

-Ja, jeg var ikke i tvivl. Jeg kunne se, at vi havde vundet, sagde Lunden-træneren Ulrik Christoffersen, der er det seneste skud på træner-stammen på hovedstadsbanen.

Og årets 8. sejr i blot 49 starter var da også en realitet.

Hardstone (Andover Andover) havde nået målstregen kort foran Baxo Epice. Begge fik noteret 1.15.0a/2100 m.

Med førstepræmien har Hardstone, der ejes i en anpartsstald hos Ulrik Christoffersen, nu tjent 77.436 kroner i år.

Fem DTC-formænd samlet. Siddende Erik Juellund. Bagved fra venstre: Lindhardt Jensen (fungerende) , Anders Hansen, Klaus Storm og Knud Erik Ravn.

Løbet var som nævnt DTC’s Jubilæumsløb, og Fyens Væddeløbsbane havde i den anledning samlet nogle af forbundets tidligere formænd, der udsatte ærespræmie i 4. løb.

Det løb blev vundet af Civo Torkdahl (Donato Hanover) med Steen Juul. Der gik en stærk sidste 600 meter ude i sporene og fangede Cuda Star med Rene Jonassen, der ellers lignede en vinder i lang tid.

Rene Jonassen måtte også tage til takke med en andenplads i Grand Circle 4 års Championat Consolation bag Bastian Olympic, der stod til næsten 100 gange pengene!

Bastian Olympic var meget tæt på at fange Peter Rasmussen-trænede Badass (Pearsall Hanover) med Birger Jørgensen, der efter at have siddet i ryg på storfavoritten, Børge med Steen Juul, der var førende, overtog taktstokken 100 meter fra mål.

Indvendige Badass med Birger Jærgensne klarer sejren i hus foran Bastian Olympic med Rene Jonassen

Indtil da havde det lignet sejr til Børge, der var spillet ned til 14:10, men Pine Chip-sønnen gav sig ned gennem opløbet og sluttede på en tredjeplads i 1.15.8a.

Badass og Bastian Olympic løb begge 1.15.7.

Badass var en outsider til 18.13 i odds.

I Tvilling-spillet kom DanTotos nye regel om at hvis ingen har løst den rigtige kombination overføres puljen til det følgende løb.

Det betød, at der forlods lå 4.801 kroner i Tvilling-puljen i det følgende løb.

Og det stimulerede omsætningen, der nåede op på 24.658 kroner.

Normalt var omsætningen i Tvilling på mellem 6.000 – 9.000 kroner!!

Men en jackpot skabet unægtelig omsætning!!

V5-spillet blev også svært for spillerne og efter Vupti B K (Frække Frederik) havde vundet finalen i Sigter mod Stjernerne med Hussein Kassir til odds 26,08 og Hardstones sejr i 3. afdeling, var der blot 2 kuponer tilbage med mulighed for 5 rigtige.

De mistede chancen, da Tchai Bakkely (Andover Andover) med Kenneth Nielsen sejrede sikkert til odds 30,87 i 4. afdeling.

Muligheden for en stor gevinst var dog fortsat til stede, for i 5. afdeling ville såvel 2 Balotelli som 4 Big Mac PD udløse en gevinst for 4 rigtige på 96.627 kroner!!!

Nu vandt Bali og så blev V4-gevinsten på 16.104 kroner.

En ny travgæst, der havde spillet en kupon til 240 kroner  ramte V4 tre gange og fik således 48.312 kroner!

Der var atter stort besøg på Fyens Væddeløbsbane, hvor baneomsætningen nåede op på 265.000 kroner og totalomsætningen på 757.900 kroner i de 12 løb.