TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Har Svendsen virkelig en overraskelse?

af | 18. nov 2016 | Nyheder

I eftermiddagens 2. løb i Aalborg starter træner Bent Svendsen for første gang den hollandske 3-åring Green Spirit, og til banens hjemmeside udtaler han sig særdeles positivt om hestens chancer.

Er som folk kan se en ny hest, som er indkøbt i Holland. Jeg har haft hesten i en måned nu og den har trænet helt forrygende og jeg tror faktisk at den holder legestue med sine konkurrenter her. Stor vinderchance.

Bent Svendse Arkivfoto

Bent Svendsen Arkivfoto

Sådan siger Bent Svendsen om den hollandske 3-årige vallak, Green Spirit, som han starter for første gang i eftermiddag i Aalborg.

Green Spirit er til start i 2. løb med 20 meter tillæg, og det er ikke novicer, den skal møde, så på den baggrund virker Svendsens udtalelse meget optimistisk.

Spidshestene har alle løbet pÃ¥ fine tider – bedre 1.18 i snorene og fra samme tillæg som Green Spirit starter bl.a. den ligeledes hollandske Gentleman (Offshore Dream), der har vundet sine to første starter for Marc Bæk Nielsen – senest i 1.16.8/2140 m volte – og sÃ¥ var den unge træner endda ikke tilfreds med hesten ved den lejlighed.

Og så er der programmets tips, Bastian T (ENS Snapshot) med Jeppe Juel, der i sin forrige starter vandt i 1.16.6/2020 m volte i Skive.

Jo, der er nok at kvalificeret modstand til Green Spirit.

I Holland har Green Spirit vundet to sejre.

Den første sejr er tilbage til den 5. juni – 9 heste var til start. Blot to undgik diskvalifikation.

Den anden sejr kom den 23. oktober, hvor der blot var to heste til start, hvorfor løbet, der var et consolationløb til et stort 3-årsløb, var lagt uden for totalisatoren.

Det skal blive meget spændende at følge Green Spirit i eftermiddagens danske debut.

Det er i det hele taget et godt program, der bydes på i Aalborg – se selv i baneprogrammet – klik her