Har Lindhardt et luksusproblem?
Med to fire-årige topheste som Tano Bork og Toto i stalden har Skive-træneren Christian Lindhardt et luksusproblem. For hvem skal han køre i de store løb? Men allerede nu har Christian Lindhardt taget hånd om dette spørgsmål.

Christian Lindhardt har to topheste i derby-årgangen Tano Bork og Toto
– Ken Ecce skal køre Toto! Det har vi aftalt, og det føler jeg mig tryg ved, siger Christian Lindhardt til travservice.dk
– Selv om der på papiret i dag ser ud til at være stor forskel på de to heste, har jeg hele tiden sagt, at ikke meget skiller Tano Bork fra Toto.
– Toto har været mere gadedreng end Tano Bork, og har derfor drillet os lidt, men jeg føler at han er på vej. Det viste han da også i eftermiddag på Jydsk Væddeløbsbane, hvor jeg vandt ganske nemt med ham.
– Jeg tog med vilje Toto langsomt fra start, og da jeg gik frem på første langside og endte ude i fjerde spor, bestemte jeg mig til at køre til spids.
– Siden var det ganske nemt, sier Christian Lindhardt.
– Tager han dette løb på en god måde, så starter han i Oslo på OGP-dagen i et løb under 200.000 kroner. – Jeg vil gerne have ham ud en gang til inden 4-årsPrøven.
Jeg har meldt flere heste til Oslo – også Tano Bork, men nu må vi se, hvor mange vi kommer afsted med, slutter Christian Lindhardt.