På tirsdagens internetauktion købte Væddeløbsbladets redaktør, Jesper Elbæk den 14-årige følhoppe Majlis Palema, der kommer ud af en stærk gammel dansk hoppelinje.
For blot 7.000 SEK fik Jesper Elbæk og hans nye stutteri Hancock sidste bud på den 14-årige følhoppe Majlis Palema, der er i fol ved Centurion ATM.
Majlis Palema, der blot startede 11 gange og vandt 4 sejre, satte rekord 1.13.6 og tjente 89.000 SEK, er efter Alf Palema – Frost Dime.
Dermed er hun helsøster til ikke færre end fem heste, der har tjent over 1 million SEK – Ingrid Palema med 2.3 mio. SEK topper blandt kvintetten– hun satte rekord 1.12.0.
Majlis Palema, der i år har fået hingstføl efter Classic Photo, har tidligere født fem føl, hvoraf de to er døde tidligt.
Ældste afkom efter Majlis Palema er Christian Palema (Adams Hall) fra 2011, der har startet 43 gange, vundet 7 sejre, sat rekord 1.14.5 og tjent 209.550 SEK.
Majlis Palema kommer ud af en gammel dansk hoppelinje, idet hendes mormor er danskfødte Sunbeam R (Pay Dirt – Last Butler v. Butler)
Sunbeam R (født i 1971) var en tophest på sin tid, og satte rekord 1.15.8 og tjente 449.315 SEK.
I moderlinjen finder vi mange kendte navne, som ældre travsportsfolk vil kunne genkende.
Det er heste som Acapulco Tempo, Kreon, Halle Hammer, Washington, den svenske Kriterium-vinder G A Scotch m.fl.