Har du anmeldt din hest???
Tirsdag den 27. november klokken 23.59 er det sidste frist for at anmelde din hest til Travservice.dks internetauktion.
Auktionen afholdes tirsdag den 4. december mellem kl. 18.00 – 21.00 og til denne auktion vil det være gratis at anmelde og ligesom der ikke vil blive opkrævet noget gebyr for hhv. et salg eller et tilbagekøb.
Auktionen afholdes efter følgende reglement:
Travservice.dk
internetauktion
Tirsdag den 4. december kl. 18.00 – 21.00
Auktionen afvikles efter disse regler:
§ 1. Tilmelding
Auktionen omfatter såvel løbsheste, følhopper, avlshingste, åringer, føl af traverracen samt evt. udstyr eller andre effekter der har tilknytning til travsporten
Tilmelding til TravService.dks Internetauktioner sker via mail og senest 8 dage før auktionens afholdelse – til denne første auktion er anmeldelsesfristen tirsdag den 27. november kl. 23.59
Anmeldelsen pr. mail skal omfatte hestens navn, køn, afstamning, rekord, præmiesum evt. foto samt yderligere præsentation af hesten.
Hesten skal være sund – evt. attesteret ved en aktuel dyrlægeattest. Hesten skal være gældfri og sælges med påhvilende engagementer i storløb.
Anmeldelsen skal indeholde navnet på hestens registrerede ejer hos et anerkendt travforbund samt vedkommendes, adresse, mail samt telefonnummer og sendes til
Ved sin anmeldelse erklærer hestens ejer eller repræsentant sig indforstået med auktionens betingelser, hvor TravService.dk ingensinde kan gøres til part i en evt. tvist.
Anmelder/ejer forpligter sig til ikke at sælge hesten/auktionsobjektet i tidsrummet mellem anmeldelse og auktionens afvikling.
§ 2. Ansvar
Alene Sælger(anmelder) hæfter for de angivne oplysninger ved anmeldelsen. TravService.dk forbeholder sig ret til at kontrollere oplysningerne.
TravService.dk hæfter ikke for hestens fysiske tilstand og kan ingensinde gøres ansvarlig i evt. tvist i forbindelse med salg af hesten/objektet på internetauktionen.
§ 3. Provision
Ved denne første internetauktion opkræves intet gebyr hos anmelder/sælger eller køber
§ 4. Budgivning
For at kunne deltage i TravService.dks auktion skal du være registreret som køber – TravService.dk forbeholder sig ret til at afvise personer uden yderligere motivering.
Travservice.dk kan ikke gøres til genstand for evt. krav i tilfælde af at en køber ikke opfylder sin forpligtigelse.
Mindste bud på alle TravService.dks internetauktioner er 500 kr.
Alle afgivne bud er excl. moms; dvs. der tilkommer moms af buddet, med mindre der er tale om et momsfrit salg iflg. momslovens kapitel 17 – dette vil fremgå ved den enkelte hest.
§ 5. Løbetid
Auktionen starter tirsdag den 4. december kl. 18.00 og slutter samme aften klokken 21.00.
§ 6. Dynamisk auktion
Auktionen er dynamisk, dvs. hvis der kommer et bud inden for de sidste 5 min. forlænges auktionen med yderligere 5 min. Dette fortsætter til der kun er én byder og dermed en vinder af auktionen.
§ 6. Afslutning af auktion
Efter auktionen informerer TravService.dk sælger om den vindende købers identitet.