Hannelore Hanover (Swan for All) har virkelig meldt sig på den helt store scene i år med 14 sejre i 15 forsøg og nu spænder ejerkredsen buen ekstra hårdt, når hun går ud i finalen til Maple Leaf Trot med hele C$632.000 i præmiesum.

Hannelore Hanover ved en tidligere sejr – Foto: Lisa Photo
Helt billigt var det heller ikke, da hoppen blev anmeldt til elimineringsløbet i lørdags. Her skulle nemlig erlægges et efteranmeldelsesgebyr på C$45.000 (ca. 34.000 USD – eller tæt på 200.000 DKR)
Men når man har en hest som Hannelore Hanover så fortjener hun jo næsten chancen og efter sejr i elimineringsheatet over bl.a. Il Sogno Dream er hun klar til finalen.
Det andet elimineringsheat vandtes af Resolve, der på dagen var gæstekørt af John Campbell, da Åke Svanstedt løb ind i trafikale problemer.
Det betyder så også efter amerikansk system, at de to har trukket lod mellem numrene 1-5 og her fik Hannelore Hanover nr. 4, mens Resolve trak indersporet.
Træneren Ron Burke havde disse synspunkter efter det vundne elimineringsheat
– Hun fik sikkert det letteste elimineringsheat og hun havde et par andre ting i hendes favør for hun endte jo med at få den letteste vej rundt.
– For hende gik det hele nærmest perfekt og ud fra det er det svært at se hvad hun egentlig kunne. Jeg er dog sikker på, at hun ikke er meget bedre end de heste hun møder lørdag, men alt skal flaske sig for hende.
I alt har Hannelore Hanover vundet 23 sejre i 36 forsøg og er meget tæt på milliondollarmærket.
Startlisten til Maple Leat Trot-finalen, der køres natten til søndag på Mohawk Racetrack i Canada ser således ud:
Nr. – Hest – Kusk – Træner
1. Resolve – Åke Svanstedt – Åke Svanstedt
2. Lookslikeachpndale – Sylvain Filion – Luc Blais
3. Flanagan Memory – Chris Christoforou – Rene Dion
4. Hannelore Hanover – Yannick Gingras – Ron Burke
5. Il Sogno Dream – Scott Zeron – Chris Beaver
6. JL Cruze – John Campbell – Eric Ell
7. Windsun Revenge – Rick Zeron – Jeff Durham
8. Nahar – ingen kusk endnu – Robert Bergh
9. Musical Rhythm – Mario Baillargeon – Benoit Baillargeon
10. Shake It Cerry – David Miller – Jimmy Takter