TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Handlede det om Kaj Holm?

af | Nyheder

Bestyrelsen i Det Danske Travselskab fik nedstemt deres mistillidsvotum til Kaj Holm på onsdagens ekstraordinære generalforsamling , men var udfaldet af afstemningen i virkeligheden udtryk for mistillid til bestyrelsen!

At Kaj Holm har optaget lydfiler fra bestyrelsesmøder uden at oplyse sine bestyrelseskolleger om det, er ikke korrekt at gøre.

Og det er tæt på strafbart, når Kaj Holm i en mail til medlemmerne opgiver lønsummer på medarbejdere i Det Danske Travselskab.

Det må man ikke – GDPR-loven er over os – og skal naturligvis følges.

Kaj Holm rundsendte også den mailkorrespondance han har haft med bestyrelseskolleger – den er vel også lige på kanten.

Kort sagt: Bestyrelsen blev hængt ud af Kaj Holm – lovligt eller ej!

Man kan have sympati for Kaj Holms situation, og derfor har valgt at bakke ham op ved afstemningen på ondagens ekstraordinære generalforsamling.

Men man kan også tage afstand fra hans ageren med bl.a. optagelse af lydfiler, men alligevel følt, at den måde som bestyrelsen har behandlet Kaj Holm på, ikke var i orden og derfor stemt imod forslaget om at give et mistillidsvotum til Kaj Holm – og på den måde – indirekte have givet et mistillidsvotum til den siddende bestyrelse.

Hvad bestyrelsen nu agter at gøre vides ikke i skrivende stund.

Det mest oplagte må jo på baggrund af afstemningsresultatet være, at man indkalder til en ekstraordinær generalforsamling og sætter alle bestyrelsesposter på valg.

Bestyrelsen kan naturligvis også vælge at acceptere medlemmernes afgørelse og samarbejde med Kaj Holm fremover.

Den sidste løsning er nok den bedste for Charlottenlund Travbane, der mangler ro og stabilitet – og penge!