Den amerikanske topkusk John D. Campbell, der skal køre Tano Bork i VM-løbet, er verdens mest vindende travkusk – han har indkørt næsten 300 millioner dollars og har vundet 10.597 sejre.
-Hvis Tano Bork skal starte, så skal John Campbell køre den, sagde jeg lidt i sjov til Klaus Koch, og 10 minutter efter ringede han og sagde, at nu havde han talt med Campbell, og det var i orden, fortæller Christian Lindhardt til travservice.
Det var da heller ikke helt tilfældigt, at Lindhardt netop nævnte Campbells navn, for den 61-årige canadiskfødte John Dunc Campbell er en levende legende.
Campbell har vundet alle betydende storløb i Nordamerika mindst en gang, The Hambletonian Stake har han således vundet ikke færre end 6 gange.
Pr dags dato har John D. Campbell vundet 10.597 sejre og indkørt 297.976.495 dollars – eller cirka 2 milliarder kroner!
I de senere årt har Campbell i perioder været sat ud af spillet efter han var kommet til skade i styrt, men hver gang er han kommer tilbage.
Han deltager dog ikke så meget i løbene længere, og har i år blot startet 769 gange og har vundet 96 sejre.
I lørdags vandt Campbell som substitut for Åke Svanstedt med Resolve i et forsøg til Maple Leaf Trot, hvor finalen køres på lørdag
Også på vore breddegrader har Campbell triumferet.
I 1988 vandt han Elitloppet med Mack Lobell!!