TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

“Han har fået tiden”

af | 27. maj 2019 | Nyheder

6-årige Bette Nock er klar til endnu et comeback.

Som helbror til bl.a. dobbeltmillionæren Nick Nock og Derbyvinderen Chock Nock har Bette Nock i sandhed papirerne i orden, men pga. diverse skader er det foreløbig blot blevet til 14 starter for den 6-årige vallak, der nu er klar til endnu et comeback for Jeppe Rask.

Bette Nock har vundet tre af sine seneste fem starter. Foto: Flemming Andersen

Senere i dag skal Bette Nock således i prøveløb på Skive Trav med Jeppe Rasks tidligere arbejdsgiver, Flemming Jensen i sulkyen.

-Flemming har jo tidligere haft Bette Nock i træning, så han kender hesten og derfor vil jeg gerne høre hans mening, siger Jeppe Rask.

-Han har haft to gaffelbåndsskader før og fik en mere sidste år, så der har været nogle forhindringer og det bliver aldrig lettere at få dem tilbage efter sådan en skade.

-Men Bette Nock har fået tiden til at komme sig og jeg føler han er klar, så nu må vi ud og prøve at få ham i gang.