TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Hambletonian-vinder til Sverige

af | Nyheder

Årets vinder af The Hambletonian Stake, Perfect Spirit skal fortsætte løbskarrieren i Sverige.

Hambletonian 2017: Midt i banen er What the Hill først over stregen, men diskvalificeres for træning og så vinder indvendige Perfect Spirit med Åke Svanstedt. Lisa Photo

Først forlød det, at Perfect Spirit skulle sendes til Sverige. Derefter hed det sig, at den alligevel skulle fortsætte løbskarrieren hos Åke Svanstedt i USA, men nu skulle det – i følge Travronden – være sikkert og vist, at årets vinder af The Hambletonian Stake, Perfect Spirit sendes til Sverige, hvor den skal trænes af Daniel Redén.

Perfect Spirit (Andover Hall) ejes af SRF Stable, der har hovedparten af sine heste I Sverige hos Roger Walmann.

Den har i alt startet 18 gange i karrieren, har vundet 7 sejre, 2 anden of 2 tredjepladser og tjent 653.919 dollars.

Heraf er de 619.128 dollars tjent i år med sejren i Hambletonian, der var 500.000 dollars værd, som den mest indbringende.

Der hænger dog fortsat et spørgsmålstegn over sejren i det historiske storløb, idet Perfect Spirit kun var nummer to over mål, men fik sejren, da førstehesten What The Hill blev diskvalificeret for trængning.

Den dom har ejerne af What The Hill appelleret, og sagen behandles i slutningen af januar måned af New Jersey Racing Commission.

Vallakken Perfect Spirit startede to gange efter The Hambletonian.

I Simpsons Memorial på Chester Downs blev han nummer to til Stealth Hanover i 1.097, mens han var svag i Kentucky Futurity på the Red Mile og ikke klarede sig til finalen.